Mineraluld
ISOLERING MED STENULD OG GLASULD
Mineraluld, dvs. stenuld og glasuld, er blandt de mest kendte isoleringsmaterialer i Danmark. Mineraluldsisolering produceres ved at spinde henholdsvis smeltet glas og sten, på lidt samme måde som man laver candy floss. Til indblæsning anvendes et mineralulds-granulat, dvs. der er tale om et løst produkt, der minder lidt om vat-totter, om end de ikke er lige så bløde. Mineraluld kan anvendes til isolering af loftsrum, skunk, lette ydervægs-konstruktioner, etageadskillelser og spærfag o.l.
ISOLERING UDEN KULDEBROER
Når man anvender granulat af mineraluld til isolering, blæses isoleringen ud ved hjælp af en isolerings-maskine. Dette resulterer i en jævn isolering, der fordeler sig omkring rør, spær mv., hvormed man undgår kuldebroer. Isolatøren kan udføre isoleringen uden spild af materiale, som man oplever når der isoleres med batt eller plader. En ISOPROFF®- isolatør arbejder primært med stenuld fra PAROC eller Glasuld fra KNAUF. For begge disse materialer gælder, at de er ikke-hygroskopiske, dvs. de optager ikke vanddamp fra omgivelserne. Mineraluld kan ikke rådne eller nedbrydes og fremmer ikke væksten af mug, bakterier eller svampe.
NATURLIGT MATERIALE
Den råvare der anvendes til fremstillingen af stenuld og glasuld, forekommer naturligt og det er muligt at genanvende isoleringen efter demonteringen.
Glasulds- isolering er til dels fremstillet af genbrugsglas, hvorfor især glasuld er et miljøvenligt og energibesparende isoleringsprodukt.
BEDSTE BRANDKLASSE
Stenuld fra Paroc og glasuld fra Knauf fremstilles også til at efterkomme kravene i CE-mærkning 93/68/EEC. Begge produkter er klassificeret som ikke brandbare med en brandklassifikation A1 ifølge BS EN 13501-1.