Isolering af indvendige vægge

Mindre støj og bedre indeklima

Isolering af vægge indvendigt, dækker både over isolering af ydermuren indefra og også over isoleringen af de indvendige skillevægge.

Isoleringen af ydermuren foretages ikke ofte indefra, men der kan være situationer hvor det er den metode, der giver bedst mening.
Huse fra før 1930 og også nyere boligblokke, kan være konstrueret med en massiv ydermur og det betyder naturligvis, at det ikke er muligt at hulmursisolere. Isolering af facaden er heller ikke altid en god løsning og man er derfor nødt til at gøre brug af en anden teknik, hvis huset skal leve op til nuværende isolerings-standard.

Det er muligt at isolere indefra med granulat, ved at bygge en indvendig forsats-væg eller ved at anvende wetspray-teknikken med papirisolering.
En forsats-væg kan med fordel konstrueres med reglar/lægter og fibergibs. Før man monterer den nye forsatsvæg, er det vigtigt, at den eksisterende væg er renset for tapet og lignende. Når væggen er monteret bores der huller i gipslaget og der blæses isolering ind. Hullerne lukkes igen med fibergips, for at bevare optimal åndbarhed.
Vælger man at arbejde med wetspray-systemet, er det ikke nødvendigt at bygge en væg, men man er dog nødt til at etablere en midlertidigt konstruktion, der tillader at man retter af, direkte på væggen og sikrer et lige resultat.

Etablering og/eller isolering af indvendige vægge foretages efter samme opskrift. Fibergips monteres på reglar eller stålskelet og gennem huller i gipsen fyldes hulrummet med isolerings-granulat.

Til isoleringen af de indvendige skillevægge er papirisolering særligt velegnet, fordi det har gode lyddæmpende og fugtregulerende egenskaber.

For at bevare maksimal åndbarhed i boligen, bør valget af den afsluttende finish være velovervejet og passe til isoleringmaterialet. Ved isolering med papir er lerpuds og lermaling det bedste valg.

Ønsker du et gratis og uforpligtende tilbud på din næste opgave? Vi kontakter dig!

Ønsker du et gratis tilbud?